Når begavelsen spænder ben

Undervisningsdifferentiering

Bliv klogere på de tanker og teorier, der ligger til grund for de metoder, Clever Consulting anbefaler og underviser lærere i.

Vertical og horisontal differentiering

Går man ind i 5. klasse vil omtrent 2/3 dele af klassen kunne arbejde med opgaverne svarende til klassetrinnet. Det er her, at de bliver udfordret og lærer nyt. Som lærere er vi nemlig gode til at stilladsere og hjælpe dem, der har svært ved opgaverne på dette klassetrin, og det betyder, at vi faktisk kan se de fleste af eleverne bliver udfordret på en god måde i 5. klasse. I gennemsnit vil den sidste 1/3 til gengæld kunne klare sig lige så godt som den gennemsnitlige elev på et højere klassetrin. Og én elev ud af en klasse på 25 vil tilmed fagligt kunne klare sig lige så godt som den gennemsnitlige elev i 9. klasse.

Det er derfor nærliggende, når vi differentierer i vores undervisning, at vi lader denne tredjedel af eleverne arbejde sig igennem de samme opgaver som resten af klassen, og så giver vi dem måske opgaver, der svarer til en klassetrin over det nuværende. Nogle giver ekstraopgaver, der svarer til det klassetrin, eleven kunne mestre uden for meget hjælp, selvom det er flere klassetrin over resten.

Det er det, der hedder vertikal differentiering. Desværre har vertikal differentiering den udfordring, at der sidder én elev i klassen, der fagligt har kompetencerne til at lave en jævn præstation i FSA’en, og skal denne elev så have gymnasieopgaver om et år eller to? Og hvad så når eleven når 8. klasse og har arbejdet sig igennem 3.g?

Horisontal differentiering handler til gengæld om at gøre det faglige niveau mere komplekst, uden at man hælder en masse ny viden på. Eleverne får opgaver, der kræver, at de bruger deres kompetencer indenfor faget på et højere niveau, uden de behøver at tilegne sig nye faglige kompetencer. Her er Blooms taksonomiske model en hjælp.

Blooms taksonomi

En måde at arbejde med den horisontale differentiering i klassen er at tage udgangspunkt i Blooms taksonomi. Modellen er bygget op af seks niveauer af tænkning. Jo længere nede på modellen, jo mere basal tænkning, er der tale om, og jo højere vi kommer, jo mere komplekst bliver den tænkning, der kræves. Derfor kaldes det lavere og højere ordens tænkning. For den gennemsnitlige elev er det altså nemmere at huske og forstå viden end det er at vurdere og skabe baseret på viden.

Modellen er ligeledes inddelt i tre typer af vidensformer: Kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Kvalifikationen hører til de to laveste ordener af tænkning, kompetencer til de midterste og kreativitet til de to øverste ordner af tænkning. Opdelingerne skyldes, at for at man kan arbejde på en højere orden af tænkning, skal man have styr på de underliggende niveauer af tænkning.

Helt konkret kan man sige, at det at analysere en novelle kræver, at man kan forstå, hvad en novelle er. Og vil man selv skabe en novelle, må man både kunne forstå, hvad en novelle er, og forstå de elementer, der udgør en novelle (analyse).

Det er også derfor, at vi som lærere normalt ikke beder eleverne starte med at skrive en novelle, når man skal lære om noveller. Man starter nederst i taksonomien og arbejder sig stille og roligt op mod de øverste ordener af tænkning.

Det er med den risiko, at man taber mange af de højtbegavede elever undervejs, for de vil ofte være klar til at springe ind på et højere niveau af tænkning efter den første introduktion. Så før man når frem til det niveau, disse elever er klar til at arbejde på, er de måske allerede kørt trætte af noveller og har mistet motivationen.

Det er derfor ikke kun nødvendigt at bruge taksonomien til planlægning af undervisningen og vurderingen af elevens præstationer, men også at vi kan differentiere ved hjælp af Blooms taksonomi. Det kan vi, når vi arbejder ud fra et 1-2-3 differentieret forløb.

1-2-3 Differentiering

1-2-3 differentiering er inspireret af Blooms taksonomi, Vygotskys zone for nærmeste udvikling og Hatties synlig læring.

Et 1-2-3 differentieret forløb tager udgangspunkt i, at alle elever arbejder med det samme emne eller stofområde. De arbejder også med fælles læringsmål for undervisningen. Præcis som vi kender det fra den klassiske undervisning. Forskellen ligger i, hvordan eleverne skal arbejde med opgaverne undervejs for, at vi som lærere kan sige, at de alle når det fælles læringsmål på deres niveau. Det handler nemlig om at skabe tre mestringsniveauer niveau 1, 2 og 3.

Udover Læringsmål er der Mestringsmål og Kommunikative mål – alt sammen sat ind i et skema, hvor alle elever kan se, hvad der skal arbejde med på de tre niveauer. Men de kan også se, hvad de skal mestre for at arbejde med opgaver på et højere niveau.

Med metoden er der lagt stor vægt på, at alle elever undervejs i forløbet skal stå en smule på tå, men samtidig have den vigtige mulighed for at komme helt og godt i mål med meningsfulde opgaverne. At eleverne oplever denne succes er afgørende for både motion og trivsel.

De tre niveauer i metoden

Niveau 1 er det første niveau og fokuserer på de to nederste trin af Blooms taksonomi: Det at huske og forstå. Vidensformen er kvalifikationer.

Niveau 2 er det midterste niveau. Her fokuseres der på de to midterste trin i Blooms taksonomi, der handler om at analysere og anvende viden. Det er det niveau, som langt de fleste af eleverne, skal arbejde med opgaver på. Vidensformen er kompetencer.

Niveau 3 er det højeste niveau og tager ligeledes udgangspunkt i de to øverste niveauer i Blooms taksonomi: Nemlig at kunne vurdere og skabe. Her der der i forhold til vidensform tale om kreativitet.

Selvom eleverne både kan inddeles på de tre niveauer eller selv vurdere, hvilket de med fordel kan arbejde på, er ingen elever er bundet til ét niveau for altid. Det kan tilmed tænkes, at nogle elever bør være på forskellige niveauer afhængig af fag og emne. Derudover kan man lade elever afprøve et højere niveau, hvis eleven har mod på det, og man sørger for, at eleven har den rette støtte undervejs, således det bliver en god oplevelse, hvad enten niveauet er passende eller ej.

I en presset hverdag kan det som lærer lyde som en voldsom metode at anvende, og den kan ved første øjekast lyde utrolig tidskrævende. Hos Clever Consulting gør vi meget ud af at oplære jer i metoden og den tankeproces, der skal til for at lave et 1-2-3 Differentieret forløb, for når man først forstår og kan anvende modellen ud fra vores metoder, kan den nærmest blive tidsbesparende at bruge.

„Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn. Andre bygger vindmøller!
– Kinesisk ordsprog

Her er, hvad nogle af de lærere, der allerede er godt i gang med 1-2-3 Differentiering, siger:

Prøv det af! Der er ingen, der dør af det. Skemaet kan virke mere uoverskueligt end det egentlig er.
Når du først kommer i gang, er der en masse ting, som du opdager i børnenes måde at arbejde på, om deres strategier og deres viden om emnet fra 1-2-3 forløbet. Det er virkelig en hjælp.
Man reflekterer over egen praksis i forhold til planlægning og undervisning.
Kom i gang selvom det i starten føles forberedelsestungt.
Det gavner alle elever uanset niveau.
Prøv det. Prøv det igen. Prøv det igen igen!