Sensitivitet hos h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn og elever<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tAt v\u00e6re s\u00e6rlig sensitiv handler om at f\u00f8le og sanse mere. F\u00f8lelser er dybere, lys er st\u00e6rkere, lyd er h\u00f8jere, smage er mere intense og s\u00e5 videre. I f\u00f8lge psykolog og forfatter Elaine Aron, ph. d. er omkring 15-20% af befolkningen f\u00f8dt med et s\u00e6rligt sensitivt nervesystem, og nogle mener, at blandt de h\u00f8jtbegavede, er det op mod 80%, der er sensitive. Vi ser det ofte blandt h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn, og betragter det som et blandt mange kendetegn. Det er dog v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at selvom mange h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn synes at v\u00e6re sensitive, er det ikke alle sensitive, der er h\u00f8jt begavede.\u00a0<\/p>
Et sensitivt barn kan have problemer med, at m\u00e6rker i t\u00f8jet kradser og at alle sko, uanset hvor store de er, f\u00f8les for sm\u00e5. Den slags irritationer kan give uro og forstyrrelser i klassev\u00e6relset, n\u00e5r barnet har sv\u00e6rt ved at sidde stille. Barnet bliver m\u00e5ske ogs\u00e5 mere pirrelig og hurtigere ked af det, fordi kroppen konstant er generet. Samtidig kan der v\u00e6re s\u00e5 meget st\u00f8j i en klasse og lyset for skarpt til, at barnet kan koncentrere sig. Det betyder, at man som l\u00e6rer ser et uroligt og ukoncentreret barn, der ikke f\u00e5r lavet sine ting eller laver mange fejl, p\u00e5 grund af barnets kamp med de mange sansem\u00e6ssige input. De kan meget let blive overstimulerede.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tDet er virkelig sv\u00e6rt at vurdere, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde for s\u00e5dan et barn, og det er ikke sikkert, at f.eks. et skolebarn selv er i stand til at s\u00e6tte ord p\u00e5 det. M\u00e5ske er det let at sige, at m\u00e6rket i nakken kradser, men mange m\u00f8des ogs\u00e5 med, at det er noget pjat, fordi vi andre ikke oplever det. Derfra holder barnet op med at sige det eller tro p\u00e5, at det virkelig er m\u00e6rket, der kradser. Uanset er udfordringen her, at man skal skabe et rum, hvor barnet er tilpas, hvis det er st\u00e6rkt generet af sin sensitivitet, f\u00f8r man kan vurdere, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde for barnet.<\/p>
Et sensitivt barn har ogs\u00e5 store f\u00f8lelser og en st\u00e6rk indlevelsesevne i b\u00e5de mennesker og fort\u00e6llinger \u2013 det g\u00f8r dem ofte ogs\u00e5 til meget kreative mennesker. Deres verden kan bryde sammen af selv sm\u00e5 ting, der for dem f\u00f8les enorme. De er derfor ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige til at udvikle stress, angst og depression, fordi de netop f\u00f8ler og oplever verden mere intenst og med flere nuancer end andre. Det vigtigste, man kan g\u00f8re for et sensitivt barn, er at tage deres f\u00f8lelser alvorligt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t<\/i>\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tEn temadag kan hj\u00e6lpe jer godt p\u00e5 vej med at hj\u00e6lpe de h\u00f8jtbegavede og sensitive b\u00f8rn i undervisningen<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tADHD eller h\u00f8jtbegavet? <\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tADHD er en lidelse med tre kernesymptomer: Opm\u00e6rksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en lidelse, vi som l\u00e6rere ofte har stiftet bekendtskab med i vores arbejde, og vi vil derfor hurtigt overveje diagnosen, n\u00e5r vi ser et udpr\u00e6get koncentrationsbesv\u00e6r, uro og f\u00f8lelsesudbrud. Det er bare langt fra altid tilf\u00e6ldet, at det er en ADHD diagnose, der er p\u00e5 spil. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse<\/span><\/a>, og der findes forskellige former for behandling, hvor de mest almindelige er medicin og kognitive metoder.<\/p>T\u00e6nker vi nu p\u00e5 ovenst\u00e5ende eksempel fra s\u00e6rlige sensitive b\u00f8rn, vil du m\u00e5ske bem\u00e6rke, at barnet i det konkrete eksempel b\u00e5de var urolig, havde problemer med at koncentrere sig og fik f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udbrud. Her var dog ikke tale om et barn med ADHD, men symptombilledet er det samme, selvom \u00e5rsagen er en anden. B\u00f8rn der b\u00e5de er h\u00f8jt begavede og har ADHD eller anden diagnose kaldes Twice Exceptionals<\/span><\/a>, forkortet 2e .<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tDet er derfor vigtigt, at man som underviser er grundig i sin screening for h\u00f8j begavelse blandt eleverne. Screeningen er med til at kortl\u00e6gge og klarl\u00e6gge, om der er s\u00e6rlige udfordringer, der kan have flere begrundelser end blot h\u00f8j begavelse. F\u00f8rst n\u00e5r du som l\u00e6rer ved, hvad \u00e5rsagerne til adf\u00e6rden kan v\u00e6re, kan du give den rette hj\u00e6lp.<\/p>
Et sensitivt barn har m\u00e5ske mest brug for, at det kunne g\u00e5 rundt p\u00e5 bare f\u00f8dder i klassen, og et barn med ADHD har m\u00e5ske brug for tydelige rammer og medicin, mens det h\u00f8jtbegavede barn m\u00e5ske har nemmere ved at fokusere, hvis det blev fagligt udfordret – dette er ikke en facitliste, for alle b\u00f8rn er forskellige. Det er et st\u00e6rkt forenklet eksempel p\u00e5, hvor og hvordan et barn kan have brug for hj\u00e6lp for at trives, trods samme ‘symptombillede’.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tAutisme, Asperger og h\u00f8j begavelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvor ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse er autisme, og herunder asperger, en udviklingsforstyrrelse. Samlet kaldes de for en autisme spektrum forstyrrelse<\/span><\/a>, da man kan have det i flere grader og forskellige typer. De tre gennemg\u00e5ende kendetegn for en autisme spektrum forstyrrelse er, at man oplever en begr\u00e6nsning i sociale og kommunikative f\u00e6rdigheder, og man har en begr\u00e6nset forestillingsevne. B\u00f8rn med autisme kan have meget sv\u00e6rt ved fantasilege b\u00e5de alene og s\u00e6rligt sammen med andre.<\/p>N\u00e5r man misforst\u00e5r et h\u00f8jtbegavet barn for at have autisme, skyldes det typisk, at man kan komme til at se paralleller i, at barnet m\u00e5ske er introvert af natur og derfor ikke s\u00f8ger f\u00e6llesskabet. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 et barn med kun en enkel og meget s\u00e6regen interesse, mens barnet kan lyde helt gammelklog, n\u00e5r det taler. Det ses s\u00e6rligt i den form for autisme, vi kalder for asperger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tMan er derfor n\u00f8dt til igen at v\u00e6re opm\u00e6rksom i sin screening for, hvad det er for et barn, vi har med at g\u00f8re, hvor symptombilledet ikke er nok til at forklare \u00e5rsagerne bagved. En af de ting, der dog kan adskille b\u00f8rn med autisme spektrum forstyrrelse og h\u00f8j begavelse er deres relation til andre. Selvom h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn m\u00e5ske kun har f\u00e5, n\u00e6re venner, s\u00e5 har de en god kontakt og st\u00e6rke relationer med dem, hvor et barn indenfor spektret typisk vil have udfordringer med kontakten uanset relationen.<\/p>
Et barn indenfor spektret har typisk brug for tydelige regler og rammer for at fungere godt \u2013 systemer er simpelthen en overlevelsesmekanisme. Et h\u00f8jtbegavet barn vil typisk stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til og udfordre regler og rammer for, hvorfor de er som de er \u2013 systemer er noget, der fascinerer og skaber forundring hos barnet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tH\u00f8jtbegavet og diagnoser<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tH\u00f8jtbegavede b\u00f8rn er en minoritet. B\u00f8rn med diagnoser er en minoritet. Et barn, der b\u00e5de er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose er derfor en meget lille minoritet, og det vil med al sandsynlighed ikke v\u00e6re det, der er tilf\u00e6ldet. Men det sker, og det er en ganske lille gruppe, der ofte st\u00e5r overfor meget store udfordringer.<\/p>
Disse b\u00f8rn kaldes twice exceptionals (2e). De kan deles op i fire grupper:<\/p>
H\u00f8j begavelse og diagnose anerkendt.<\/h5>
Det er de b\u00f8rn, hvor man b\u00e5de ser og forst\u00e5r, at barnet er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose, hvad end det er ADHD, autisme eller noget helt tredje. Det er de b\u00f8rn, der er bedst stillet, da man er opm\u00e6rksom p\u00e5 begge sider og kan hj\u00e6lpe dem.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tH\u00f8j begavelse er anerkendt, diagnosen er ikke.<\/h5>
En klassiker her er h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn, der er ordblinde, hvor de kompenserer og skjuler deres handicap ved f.eks. at f\u00e5 andre til at l\u00e6se teksten f\u00f8rst, og de s\u00e5 selv kan huske den ordret bagefter eller de l\u00e6rer ordenes form udenad, n\u00e5r de skal skrive, fremfor at forst\u00e5 fonetikken. Det g\u00f8r, at der kan g\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r man opdager, at barnet har en diagnose og kan f\u00e5 den rette hj\u00e6lp.<\/p>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, men diagnosen er.<\/h5>
For disse b\u00f8rn er der alts\u00e5 det modsatte g\u00e6ldende end eksemplet med ordblindheden. Her er det diagnosen, der er s\u00e5 tydelig, at den maskerer den h\u00f8je begavelse. Det kan for eksempel v\u00e6re ADHD-barnet, hvor uroen og koncentrationsbesv\u00e6ret er s\u00e5 markant, at man ikke f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at barnet samtidig er knivskarpt.<\/p>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, og diagnosen er heller ikke.<\/h5>
Der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til, at man ikke har opdaget enten det ene eller det andet. Nogle h\u00f8jt begavede er som n\u00e6vnt virkelig dygtige til at maskere deres udfordringer, og nogle gange er det udfordringerne, der maskerer begavelsen. I dette tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re begge dele, der g\u00f8r, at man ikke kan f\u00e5 et klart billede af, hvad der er \u00e5rsagen til barnets adf\u00e6rd, fordi barnet ender med ikke rigtigt at passe ned i nogen af de to kasser, selvom det h\u00f8rer til i begge.<\/p>
Oveni kan arbejdet med at f\u00e5 afd\u00e6kket barnets udfordringer og potentialer g\u00f8res endnu mere besv\u00e6rligt, hvis barnet er i mistrivsel<\/span><\/a>.<\/p>Linda Silverman har udviklet et v\u00e6rkt\u00f8j til at screene for indikatorer p\u00e5, om der m\u00e5ske er tale om et twice exceptional barn. Det er ikke et diagnosev\u00e6rkt\u00f8j, men udviklet for at give et fingerpeg:\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
At v\u00e6re s\u00e6rlig sensitiv handler om at f\u00f8le og sanse mere. F\u00f8lelser er dybere, lys er st\u00e6rkere, lyd er h\u00f8jere, smage er mere intense og s\u00e5 videre. I f\u00f8lge psykolog og forfatter Elaine Aron, ph. d. er omkring 15-20% af befolkningen f\u00f8dt med et s\u00e6rligt sensitivt nervesystem, og nogle mener, at blandt de h\u00f8jtbegavede, er det op mod 80%, der er sensitive. Vi ser det ofte blandt h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn, og betragter det som et blandt mange kendetegn. Det er dog v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at selvom mange h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn synes at v\u00e6re sensitive, er det ikke alle sensitive, der er h\u00f8jt begavede.\u00a0<\/p>
Et sensitivt barn kan have problemer med, at m\u00e6rker i t\u00f8jet kradser og at alle sko, uanset hvor store de er, f\u00f8les for sm\u00e5. Den slags irritationer kan give uro og forstyrrelser i klassev\u00e6relset, n\u00e5r barnet har sv\u00e6rt ved at sidde stille. Barnet bliver m\u00e5ske ogs\u00e5 mere pirrelig og hurtigere ked af det, fordi kroppen konstant er generet. Samtidig kan der v\u00e6re s\u00e5 meget st\u00f8j i en klasse og lyset for skarpt til, at barnet kan koncentrere sig. Det betyder, at man som l\u00e6rer ser et uroligt og ukoncentreret barn, der ikke f\u00e5r lavet sine ting eller laver mange fejl, p\u00e5 grund af barnets kamp med de mange sansem\u00e6ssige input. De kan meget let blive overstimulerede.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
Det er virkelig sv\u00e6rt at vurdere, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde for s\u00e5dan et barn, og det er ikke sikkert, at f.eks. et skolebarn selv er i stand til at s\u00e6tte ord p\u00e5 det. M\u00e5ske er det let at sige, at m\u00e6rket i nakken kradser, men mange m\u00f8des ogs\u00e5 med, at det er noget pjat, fordi vi andre ikke oplever det. Derfra holder barnet op med at sige det eller tro p\u00e5, at det virkelig er m\u00e6rket, der kradser. Uanset er udfordringen her, at man skal skabe et rum, hvor barnet er tilpas, hvis det er st\u00e6rkt generet af sin sensitivitet, f\u00f8r man kan vurdere, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde for barnet.<\/p>
Et sensitivt barn har ogs\u00e5 store f\u00f8lelser og en st\u00e6rk indlevelsesevne i b\u00e5de mennesker og fort\u00e6llinger \u2013 det g\u00f8r dem ofte ogs\u00e5 til meget kreative mennesker. Deres verden kan bryde sammen af selv sm\u00e5 ting, der for dem f\u00f8les enorme. De er derfor ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige til at udvikle stress, angst og depression, fordi de netop f\u00f8ler og oplever verden mere intenst og med flere nuancer end andre. Det vigtigste, man kan g\u00f8re for et sensitivt barn, er at tage deres f\u00f8lelser alvorligt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
ADHD eller h\u00f8jtbegavet? <\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tADHD er en lidelse med tre kernesymptomer: Opm\u00e6rksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en lidelse, vi som l\u00e6rere ofte har stiftet bekendtskab med i vores arbejde, og vi vil derfor hurtigt overveje diagnosen, n\u00e5r vi ser et udpr\u00e6get koncentrationsbesv\u00e6r, uro og f\u00f8lelsesudbrud. Det er bare langt fra altid tilf\u00e6ldet, at det er en ADHD diagnose, der er p\u00e5 spil. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse<\/span><\/a>, og der findes forskellige former for behandling, hvor de mest almindelige er medicin og kognitive metoder.<\/p>T\u00e6nker vi nu p\u00e5 ovenst\u00e5ende eksempel fra s\u00e6rlige sensitive b\u00f8rn, vil du m\u00e5ske bem\u00e6rke, at barnet i det konkrete eksempel b\u00e5de var urolig, havde problemer med at koncentrere sig og fik f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udbrud. Her var dog ikke tale om et barn med ADHD, men symptombilledet er det samme, selvom \u00e5rsagen er en anden. B\u00f8rn der b\u00e5de er h\u00f8jt begavede og har ADHD eller anden diagnose kaldes Twice Exceptionals<\/span><\/a>, forkortet 2e .<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tDet er derfor vigtigt, at man som underviser er grundig i sin screening for h\u00f8j begavelse blandt eleverne. Screeningen er med til at kortl\u00e6gge og klarl\u00e6gge, om der er s\u00e6rlige udfordringer, der kan have flere begrundelser end blot h\u00f8j begavelse. F\u00f8rst n\u00e5r du som l\u00e6rer ved, hvad \u00e5rsagerne til adf\u00e6rden kan v\u00e6re, kan du give den rette hj\u00e6lp.<\/p>
Et sensitivt barn har m\u00e5ske mest brug for, at det kunne g\u00e5 rundt p\u00e5 bare f\u00f8dder i klassen, og et barn med ADHD har m\u00e5ske brug for tydelige rammer og medicin, mens det h\u00f8jtbegavede barn m\u00e5ske har nemmere ved at fokusere, hvis det blev fagligt udfordret – dette er ikke en facitliste, for alle b\u00f8rn er forskellige. Det er et st\u00e6rkt forenklet eksempel p\u00e5, hvor og hvordan et barn kan have brug for hj\u00e6lp for at trives, trods samme ‘symptombillede’.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tAutisme, Asperger og h\u00f8j begavelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvor ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse er autisme, og herunder asperger, en udviklingsforstyrrelse. Samlet kaldes de for en autisme spektrum forstyrrelse<\/span><\/a>, da man kan have det i flere grader og forskellige typer. De tre gennemg\u00e5ende kendetegn for en autisme spektrum forstyrrelse er, at man oplever en begr\u00e6nsning i sociale og kommunikative f\u00e6rdigheder, og man har en begr\u00e6nset forestillingsevne. B\u00f8rn med autisme kan have meget sv\u00e6rt ved fantasilege b\u00e5de alene og s\u00e6rligt sammen med andre.<\/p>N\u00e5r man misforst\u00e5r et h\u00f8jtbegavet barn for at have autisme, skyldes det typisk, at man kan komme til at se paralleller i, at barnet m\u00e5ske er introvert af natur og derfor ikke s\u00f8ger f\u00e6llesskabet. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 et barn med kun en enkel og meget s\u00e6regen interesse, mens barnet kan lyde helt gammelklog, n\u00e5r det taler. Det ses s\u00e6rligt i den form for autisme, vi kalder for asperger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tMan er derfor n\u00f8dt til igen at v\u00e6re opm\u00e6rksom i sin screening for, hvad det er for et barn, vi har med at g\u00f8re, hvor symptombilledet ikke er nok til at forklare \u00e5rsagerne bagved. En af de ting, der dog kan adskille b\u00f8rn med autisme spektrum forstyrrelse og h\u00f8j begavelse er deres relation til andre. Selvom h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn m\u00e5ske kun har f\u00e5, n\u00e6re venner, s\u00e5 har de en god kontakt og st\u00e6rke relationer med dem, hvor et barn indenfor spektret typisk vil have udfordringer med kontakten uanset relationen.<\/p>
Et barn indenfor spektret har typisk brug for tydelige regler og rammer for at fungere godt \u2013 systemer er simpelthen en overlevelsesmekanisme. Et h\u00f8jtbegavet barn vil typisk stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til og udfordre regler og rammer for, hvorfor de er som de er \u2013 systemer er noget, der fascinerer og skaber forundring hos barnet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tH\u00f8jtbegavet og diagnoser<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tH\u00f8jtbegavede b\u00f8rn er en minoritet. B\u00f8rn med diagnoser er en minoritet. Et barn, der b\u00e5de er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose er derfor en meget lille minoritet, og det vil med al sandsynlighed ikke v\u00e6re det, der er tilf\u00e6ldet. Men det sker, og det er en ganske lille gruppe, der ofte st\u00e5r overfor meget store udfordringer.<\/p>
Disse b\u00f8rn kaldes twice exceptionals (2e). De kan deles op i fire grupper:<\/p>
H\u00f8j begavelse og diagnose anerkendt.<\/h5>
Det er de b\u00f8rn, hvor man b\u00e5de ser og forst\u00e5r, at barnet er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose, hvad end det er ADHD, autisme eller noget helt tredje. Det er de b\u00f8rn, der er bedst stillet, da man er opm\u00e6rksom p\u00e5 begge sider og kan hj\u00e6lpe dem.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tH\u00f8j begavelse er anerkendt, diagnosen er ikke.<\/h5>
En klassiker her er h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn, der er ordblinde, hvor de kompenserer og skjuler deres handicap ved f.eks. at f\u00e5 andre til at l\u00e6se teksten f\u00f8rst, og de s\u00e5 selv kan huske den ordret bagefter eller de l\u00e6rer ordenes form udenad, n\u00e5r de skal skrive, fremfor at forst\u00e5 fonetikken. Det g\u00f8r, at der kan g\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r man opdager, at barnet har en diagnose og kan f\u00e5 den rette hj\u00e6lp.<\/p>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, men diagnosen er.<\/h5>
For disse b\u00f8rn er der alts\u00e5 det modsatte g\u00e6ldende end eksemplet med ordblindheden. Her er det diagnosen, der er s\u00e5 tydelig, at den maskerer den h\u00f8je begavelse. Det kan for eksempel v\u00e6re ADHD-barnet, hvor uroen og koncentrationsbesv\u00e6ret er s\u00e5 markant, at man ikke f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at barnet samtidig er knivskarpt.<\/p>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, og diagnosen er heller ikke.<\/h5>
Der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til, at man ikke har opdaget enten det ene eller det andet. Nogle h\u00f8jt begavede er som n\u00e6vnt virkelig dygtige til at maskere deres udfordringer, og nogle gange er det udfordringerne, der maskerer begavelsen. I dette tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re begge dele, der g\u00f8r, at man ikke kan f\u00e5 et klart billede af, hvad der er \u00e5rsagen til barnets adf\u00e6rd, fordi barnet ender med ikke rigtigt at passe ned i nogen af de to kasser, selvom det h\u00f8rer til i begge.<\/p>
Oveni kan arbejdet med at f\u00e5 afd\u00e6kket barnets udfordringer og potentialer g\u00f8res endnu mere besv\u00e6rligt, hvis barnet er i mistrivsel<\/span><\/a>.<\/p>Linda Silverman har udviklet et v\u00e6rkt\u00f8j til at screene for indikatorer p\u00e5, om der m\u00e5ske er tale om et twice exceptional barn. Det er ikke et diagnosev\u00e6rkt\u00f8j, men udviklet for at give et fingerpeg:\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
ADHD er en lidelse med tre kernesymptomer: Opm\u00e6rksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en lidelse, vi som l\u00e6rere ofte har stiftet bekendtskab med i vores arbejde, og vi vil derfor hurtigt overveje diagnosen, n\u00e5r vi ser et udpr\u00e6get koncentrationsbesv\u00e6r, uro og f\u00f8lelsesudbrud. Det er bare langt fra altid tilf\u00e6ldet, at det er en ADHD diagnose, der er p\u00e5 spil. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse<\/span><\/a>, og der findes forskellige former for behandling, hvor de mest almindelige er medicin og kognitive metoder.<\/p> T\u00e6nker vi nu p\u00e5 ovenst\u00e5ende eksempel fra s\u00e6rlige sensitive b\u00f8rn, vil du m\u00e5ske bem\u00e6rke, at barnet i det konkrete eksempel b\u00e5de var urolig, havde problemer med at koncentrere sig og fik f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udbrud. Her var dog ikke tale om et barn med ADHD, men symptombilledet er det samme, selvom \u00e5rsagen er en anden. B\u00f8rn der b\u00e5de er h\u00f8jt begavede og har ADHD eller anden diagnose kaldes Twice Exceptionals<\/span><\/a>, forkortet 2e .<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Det er derfor vigtigt, at man som underviser er grundig i sin screening for h\u00f8j begavelse blandt eleverne. Screeningen er med til at kortl\u00e6gge og klarl\u00e6gge, om der er s\u00e6rlige udfordringer, der kan have flere begrundelser end blot h\u00f8j begavelse. F\u00f8rst n\u00e5r du som l\u00e6rer ved, hvad \u00e5rsagerne til adf\u00e6rden kan v\u00e6re, kan du give den rette hj\u00e6lp.<\/p> Et sensitivt barn har m\u00e5ske mest brug for, at det kunne g\u00e5 rundt p\u00e5 bare f\u00f8dder i klassen, og et barn med ADHD har m\u00e5ske brug for tydelige rammer og medicin, mens det h\u00f8jtbegavede barn m\u00e5ske har nemmere ved at fokusere, hvis det blev fagligt udfordret – dette er ikke en facitliste, for alle b\u00f8rn er forskellige. Det er et st\u00e6rkt forenklet eksempel p\u00e5, hvor og hvordan et barn kan have brug for hj\u00e6lp for at trives, trods samme ‘symptombillede’.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t Hvor ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse er autisme, og herunder asperger, en udviklingsforstyrrelse. Samlet kaldes de for en autisme spektrum forstyrrelse<\/span><\/a>, da man kan have det i flere grader og forskellige typer. De tre gennemg\u00e5ende kendetegn for en autisme spektrum forstyrrelse er, at man oplever en begr\u00e6nsning i sociale og kommunikative f\u00e6rdigheder, og man har en begr\u00e6nset forestillingsevne. B\u00f8rn med autisme kan have meget sv\u00e6rt ved fantasilege b\u00e5de alene og s\u00e6rligt sammen med andre.<\/p> N\u00e5r man misforst\u00e5r et h\u00f8jtbegavet barn for at have autisme, skyldes det typisk, at man kan komme til at se paralleller i, at barnet m\u00e5ske er introvert af natur og derfor ikke s\u00f8ger f\u00e6llesskabet. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 et barn med kun en enkel og meget s\u00e6regen interesse, mens barnet kan lyde helt gammelklog, n\u00e5r det taler. Det ses s\u00e6rligt i den form for autisme, vi kalder for asperger.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t Man er derfor n\u00f8dt til igen at v\u00e6re opm\u00e6rksom i sin screening for, hvad det er for et barn, vi har med at g\u00f8re, hvor symptombilledet ikke er nok til at forklare \u00e5rsagerne bagved. En af de ting, der dog kan adskille b\u00f8rn med autisme spektrum forstyrrelse og h\u00f8j begavelse er deres relation til andre. Selvom h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn m\u00e5ske kun har f\u00e5, n\u00e6re venner, s\u00e5 har de en god kontakt og st\u00e6rke relationer med dem, hvor et barn indenfor spektret typisk vil have udfordringer med kontakten uanset relationen.<\/p> Et barn indenfor spektret har typisk brug for tydelige regler og rammer for at fungere godt \u2013 systemer er simpelthen en overlevelsesmekanisme. Et h\u00f8jtbegavet barn vil typisk stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til og udfordre regler og rammer for, hvorfor de er som de er \u2013 systemer er noget, der fascinerer og skaber forundring hos barnet.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t H\u00f8jtbegavede b\u00f8rn er en minoritet. B\u00f8rn med diagnoser er en minoritet. Et barn, der b\u00e5de er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose er derfor en meget lille minoritet, og det vil med al sandsynlighed ikke v\u00e6re det, der er tilf\u00e6ldet. Men det sker, og det er en ganske lille gruppe, der ofte st\u00e5r overfor meget store udfordringer.<\/p> Disse b\u00f8rn kaldes twice exceptionals (2e). De kan deles op i fire grupper:<\/p> Det er de b\u00f8rn, hvor man b\u00e5de ser og forst\u00e5r, at barnet er h\u00f8jtbegavet og har en diagnose, hvad end det er ADHD, autisme eller noget helt tredje. Det er de b\u00f8rn, der er bedst stillet, da man er opm\u00e6rksom p\u00e5 begge sider og kan hj\u00e6lpe dem.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t En klassiker her er h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn, der er ordblinde, hvor de kompenserer og skjuler deres handicap ved f.eks. at f\u00e5 andre til at l\u00e6se teksten f\u00f8rst, og de s\u00e5 selv kan huske den ordret bagefter eller de l\u00e6rer ordenes form udenad, n\u00e5r de skal skrive, fremfor at forst\u00e5 fonetikken. Det g\u00f8r, at der kan g\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r man opdager, at barnet har en diagnose og kan f\u00e5 den rette hj\u00e6lp.<\/p> For disse b\u00f8rn er der alts\u00e5 det modsatte g\u00e6ldende end eksemplet med ordblindheden. Her er det diagnosen, der er s\u00e5 tydelig, at den maskerer den h\u00f8je begavelse. Det kan for eksempel v\u00e6re ADHD-barnet, hvor uroen og koncentrationsbesv\u00e6ret er s\u00e5 markant, at man ikke f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at barnet samtidig er knivskarpt.<\/p> Der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til, at man ikke har opdaget enten det ene eller det andet. Nogle h\u00f8jt begavede er som n\u00e6vnt virkelig dygtige til at maskere deres udfordringer, og nogle gange er det udfordringerne, der maskerer begavelsen. I dette tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re begge dele, der g\u00f8r, at man ikke kan f\u00e5 et klart billede af, hvad der er \u00e5rsagen til barnets adf\u00e6rd, fordi barnet ender med ikke rigtigt at passe ned i nogen af de to kasser, selvom det h\u00f8rer til i begge.<\/p> Oveni kan arbejdet med at f\u00e5 afd\u00e6kket barnets udfordringer og potentialer g\u00f8res endnu mere besv\u00e6rligt, hvis barnet er i mistrivsel<\/span><\/a>.<\/p> Linda Silverman har udviklet et v\u00e6rkt\u00f8j til at screene for indikatorer p\u00e5, om der m\u00e5ske er tale om et twice exceptional barn. Det er ikke et diagnosev\u00e6rkt\u00f8j, men udviklet for at give et fingerpeg:\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\tAutisme, Asperger og h\u00f8j begavelse<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
H\u00f8jtbegavet og diagnoser<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
H\u00f8j begavelse og diagnose anerkendt.<\/h5>
H\u00f8j begavelse er anerkendt, diagnosen er ikke.<\/h5>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, men diagnosen er.<\/h5>
H\u00f8j begavelse er ikke anerkendt, og diagnosen er heller ikke.<\/h5>