H\u00f8jtbegavede b\u00f8rn i mistrivsel<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tN\u00e5r den h\u00f8jtbegavede elev f\u00f8ler sig anderledes<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tDet at v\u00e6re h\u00f8jtbegavet er en anderledes m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Det h\u00f8jtbegavede barn ser og opfatter verden anderledes, og det g\u00f8r, at barnet oftest ogs\u00e5 f\u00f8ler sig anderles.<\/p>
Anderledeshed kan fornemmes af b\u00e5de barnet og dets omverden, og det er med til at skabe en s\u00e5rbarhed overfor mistrivsel. For hvis man ikke bliver m\u00f8dt og anerkendt i sin anderledeshed, koster det dyrt p\u00e5 selvv\u00e6rdet.<\/p>
Ligesom andre b\u00f8rn kan man let se en tendens til at reagere enten udad eller indad p\u00e5 mistrivslen. Udadtil kan det s\u00e6rligt v\u00e6re ironien eller sarkasmen, der f\u00e5r lov at fylde for at holde de andre p\u00e5 afstand.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tTegn p\u00e5 mistrivsel hos den h\u00f8jtbegavede elev:<\/p>
- Giver op efter 1. fors\u00f8g, underyder ved rutine- og repetitionsopgaver, er ligeglade.<\/li>
- Er ironiske eller sarkastiske, til tider direkte nedladende.<\/li>
- Er rastl\u00f8se, har sv\u00e6rt ved at sidde stille, forstyrrer andre.<\/li>
- Bliver mentalt udmattede og stresser sig selv.<\/li>
- Er st\u00e6dige og ufleksible.<\/li>
- Har et skr\u00f8beligt ego og er ekstremt f\u00f8lsomme overfor kritik.<\/li><\/ul>
Derudover g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig de typiske tegn p\u00e5 mistrivsel hos b\u00f8rn, som du blandt andet kan f\u00e5 et overblik over hos Psykiatrifonden her<\/span><\/a>.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvad kan der ske i undervisningen, n\u00e5r man mistrives som h\u00f8jtbegavet?<\/h4>
Det ses ogs\u00e5, at de h\u00f8jtbegavede elever kan \u2019bide tungen\u2019 af en l\u00e6rer eller klassekammerat i diskussioner og v\u00e6re direkte nedladende. Afh\u00e6ngig af alder kan de verbale konflikter ogs\u00e5 blive fysiske \u2013 s\u00e6rligt hvis barnet ikke f\u00f8ler sig forst\u00e5et eller taget alvorligt i en diskussion, eller hvis modparten f\u00f8ler sig tr\u00e6ngt s\u00e5 meget op i en krog verbalt, at de eskalerer situationen fysisk for at komme ud af den verbale \u2019vold\u2019 fra det h\u00f8jtbegavede barn.<\/p>
N\u00e5r det h\u00f8jtbegavede barn reagerer indad, er det oftest med selvkritik, hvor tendens til perfektionisme virkelig f\u00e5r lov at fylde s\u00e5 meget, at barnet k\u00f8rer sig selv endnu l\u00e6ngere ned. For lige s\u00e5 skarp en tunge barnet kan have udadtil, lige s\u00e5 skarp, og ofte skarpere, er den indvendige stemme rettet mod barnet selv. For i barnets eget hoved er der ingen til at hj\u00e6lpe med at stoppe de nedladende og kritiske tankem\u00f8nstre, f\u00f8r nogen udenfor f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at de er der og kan hj\u00e6lpe barnet i det. \u00a0<\/p>
Attituden kan hurtigt blive ligeglad, st\u00e6dig og m\u00e5ske direkte ufleksibel, hvor barnet kan give lynhurtigt op p\u00e5 alle former for udfordringer, det m\u00f8der. Oftest i en frygt for at erkende fejl eller mangler, der s\u00e6tter sig som kritik p\u00e5 selvv\u00e6rdet: Hvis det ikke var den m\u00e5de, jeg var i gang med at l\u00f8se opgaven p\u00e5, s\u00e5 er m\u00e5den forkert, og s\u00e5 er jeg forkert og dum.<\/p>
S\u00e6rligt det at f\u00f8le sig dum er ganske udbredt blandt de h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn i mistrivsel. De ser alt det, de ikke kan, og de f\u00f8ler, at det de faktisk kan og er gode til, er fuldst\u00e6ndig ligegyldigt. De kan hurtigt ende i en sort\/hvid tanke her, hvor de ikke selv er i stand til at se eller anerkende deres zone for n\u00e6rmeste udvikling, men i stedet ser den som alt det, de ikke kan og ikke t\u00f8r g\u00e5 i gang med at l\u00e6re af frygt for at fejle og f\u00f8le sig endnu dummere.<\/p>
I v\u00e6rste fald vil barnet udeblive fra skolen og kan f\u00f8re til skolev\u00e6gring eller sygdom for\u00e5rsaget af mistrivslen. Typisk ses hovedpine, ondt i maven, kvalme og en stor indre uro som de fysiske tegn p\u00e5 mistrivslen.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tAt hj\u00e6lpe barnet ud af mistrivslen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tFor at hj\u00e6lpe det h\u00f8jtbegavede barn skal man fors\u00f8ge at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den underliggende \u00e5rsager til mistrivslen. Oftest vil man kun se symptomerne og reaktioner i enkelte situationer, der d\u00e6kker over en dybereliggende \u00e5rsag. Man skal som fagperson omkring barnet v\u00e6re nysgerrig og anerkendende om, hvad der er p\u00e5 spil for barnet. Barnet skal opmuntres og st\u00f8ttes her.<\/p>
Anderledes typer af opgaver i undervisningen kan v\u00e6re \u00e9n vej frem, men s\u00f8rg for ikke at presse barnet for h\u00e5rdt: Bare fordi du ved, at barnet kan klare den her opgave, er det ikke sikkert, at barnet overhovedet t\u00f8r g\u00e5 i gang med den. M\u00e6rk efter p\u00e5 barnet, hvad det f\u00f8ler, at det kan rumme, s\u00e5 du f\u00e5r sikret gode oplevelser. Hvis barnet stejler p\u00e5 opgaver med rigtige og forkerte svar, s\u00e5 pr\u00f8v med en, der er mere \u00e5ben. Hvis barnet er utryg ved det \u00e5bne, s\u00e5 pr\u00f8v med mere lukkede opgaver. Forvent at de har mere brug for en tydelig proces i opgaven end at svaret er rigtigt eller forkert.<\/p>
I klassens f\u00e6llesskab er det ogs\u00e5 vigtigt at m\u00e6rke efter, hvad barnet f\u00f8ler, at det kan rumme, og s\u00e5 bygge videre derfra. Er der nogen, barnet har det rigtig skidt sammen med, s\u00e5 skal du ikke s\u00e6tte dem til at lave noget sammen. Find nogen, der g\u00f8r barnet tryg, og har barnet isoleret sig, s\u00e5 start ud i det sm\u00e5 med at arbejde to og to fremfor en hel gruppe.<\/p>
Det er ogs\u00e5 afg\u00f8rende at f\u00e5 en dialog op at k\u00f8re med for\u00e6ldrene om dine tanker her. Barnet derhjemme og barnet i skolen kan v\u00e6re vidt forskellige eller ganske ens, og strategierne, I v\u00e6lger for at hj\u00e6lpe barnet, skal passe til det helhedsbillede, I skaber. Desuden er det vigtigt at f\u00e5 luftet mistanken om den h\u00f8je begavelse, hvis I ikke allerede er i dialog om det.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tVi tilbyder individuel vejledning og sparring<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tSt\u00e5r du med et h\u00f8jtbegavet barn i mistrivsel og har brug for sparring og vejledning<\/span><\/a> i, hvordan du bedst hj\u00e6lper barnet, er du altid velkommen til at gribe fat i os.\u00a0<\/p>Kontakt Rikke for at h\u00f8re, hvordan vi kan hj\u00e6lpe.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
N\u00e5r den h\u00f8jtbegavede elev f\u00f8ler sig anderledes<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tDet at v\u00e6re h\u00f8jtbegavet er en anderledes m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Det h\u00f8jtbegavede barn ser og opfatter verden anderledes, og det g\u00f8r, at barnet oftest ogs\u00e5 f\u00f8ler sig anderles.<\/p>
Anderledeshed kan fornemmes af b\u00e5de barnet og dets omverden, og det er med til at skabe en s\u00e5rbarhed overfor mistrivsel. For hvis man ikke bliver m\u00f8dt og anerkendt i sin anderledeshed, koster det dyrt p\u00e5 selvv\u00e6rdet.<\/p>
Ligesom andre b\u00f8rn kan man let se en tendens til at reagere enten udad eller indad p\u00e5 mistrivslen. Udadtil kan det s\u00e6rligt v\u00e6re ironien eller sarkasmen, der f\u00e5r lov at fylde for at holde de andre p\u00e5 afstand.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tTegn p\u00e5 mistrivsel hos den h\u00f8jtbegavede elev:<\/p>
- Giver op efter 1. fors\u00f8g, underyder ved rutine- og repetitionsopgaver, er ligeglade.<\/li>
- Er ironiske eller sarkastiske, til tider direkte nedladende.<\/li>
- Er rastl\u00f8se, har sv\u00e6rt ved at sidde stille, forstyrrer andre.<\/li>
- Bliver mentalt udmattede og stresser sig selv.<\/li>
- Er st\u00e6dige og ufleksible.<\/li>
- Har et skr\u00f8beligt ego og er ekstremt f\u00f8lsomme overfor kritik.<\/li><\/ul>
Derudover g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig de typiske tegn p\u00e5 mistrivsel hos b\u00f8rn, som du blandt andet kan f\u00e5 et overblik over hos Psykiatrifonden her<\/span><\/a>.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvad kan der ske i undervisningen, n\u00e5r man mistrives som h\u00f8jtbegavet?<\/h4>
Det ses ogs\u00e5, at de h\u00f8jtbegavede elever kan \u2019bide tungen\u2019 af en l\u00e6rer eller klassekammerat i diskussioner og v\u00e6re direkte nedladende. Afh\u00e6ngig af alder kan de verbale konflikter ogs\u00e5 blive fysiske \u2013 s\u00e6rligt hvis barnet ikke f\u00f8ler sig forst\u00e5et eller taget alvorligt i en diskussion, eller hvis modparten f\u00f8ler sig tr\u00e6ngt s\u00e5 meget op i en krog verbalt, at de eskalerer situationen fysisk for at komme ud af den verbale \u2019vold\u2019 fra det h\u00f8jtbegavede barn.<\/p>
N\u00e5r det h\u00f8jtbegavede barn reagerer indad, er det oftest med selvkritik, hvor tendens til perfektionisme virkelig f\u00e5r lov at fylde s\u00e5 meget, at barnet k\u00f8rer sig selv endnu l\u00e6ngere ned. For lige s\u00e5 skarp en tunge barnet kan have udadtil, lige s\u00e5 skarp, og ofte skarpere, er den indvendige stemme rettet mod barnet selv. For i barnets eget hoved er der ingen til at hj\u00e6lpe med at stoppe de nedladende og kritiske tankem\u00f8nstre, f\u00f8r nogen udenfor f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at de er der og kan hj\u00e6lpe barnet i det. \u00a0<\/p>
Attituden kan hurtigt blive ligeglad, st\u00e6dig og m\u00e5ske direkte ufleksibel, hvor barnet kan give lynhurtigt op p\u00e5 alle former for udfordringer, det m\u00f8der. Oftest i en frygt for at erkende fejl eller mangler, der s\u00e6tter sig som kritik p\u00e5 selvv\u00e6rdet: Hvis det ikke var den m\u00e5de, jeg var i gang med at l\u00f8se opgaven p\u00e5, s\u00e5 er m\u00e5den forkert, og s\u00e5 er jeg forkert og dum.<\/p>
S\u00e6rligt det at f\u00f8le sig dum er ganske udbredt blandt de h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn i mistrivsel. De ser alt det, de ikke kan, og de f\u00f8ler, at det de faktisk kan og er gode til, er fuldst\u00e6ndig ligegyldigt. De kan hurtigt ende i en sort\/hvid tanke her, hvor de ikke selv er i stand til at se eller anerkende deres zone for n\u00e6rmeste udvikling, men i stedet ser den som alt det, de ikke kan og ikke t\u00f8r g\u00e5 i gang med at l\u00e6re af frygt for at fejle og f\u00f8le sig endnu dummere.<\/p>
I v\u00e6rste fald vil barnet udeblive fra skolen og kan f\u00f8re til skolev\u00e6gring eller sygdom for\u00e5rsaget af mistrivslen. Typisk ses hovedpine, ondt i maven, kvalme og en stor indre uro som de fysiske tegn p\u00e5 mistrivslen.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tAt hj\u00e6lpe barnet ud af mistrivslen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tFor at hj\u00e6lpe det h\u00f8jtbegavede barn skal man fors\u00f8ge at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den underliggende \u00e5rsager til mistrivslen. Oftest vil man kun se symptomerne og reaktioner i enkelte situationer, der d\u00e6kker over en dybereliggende \u00e5rsag. Man skal som fagperson omkring barnet v\u00e6re nysgerrig og anerkendende om, hvad der er p\u00e5 spil for barnet. Barnet skal opmuntres og st\u00f8ttes her.<\/p>
Anderledes typer af opgaver i undervisningen kan v\u00e6re \u00e9n vej frem, men s\u00f8rg for ikke at presse barnet for h\u00e5rdt: Bare fordi du ved, at barnet kan klare den her opgave, er det ikke sikkert, at barnet overhovedet t\u00f8r g\u00e5 i gang med den. M\u00e6rk efter p\u00e5 barnet, hvad det f\u00f8ler, at det kan rumme, s\u00e5 du f\u00e5r sikret gode oplevelser. Hvis barnet stejler p\u00e5 opgaver med rigtige og forkerte svar, s\u00e5 pr\u00f8v med en, der er mere \u00e5ben. Hvis barnet er utryg ved det \u00e5bne, s\u00e5 pr\u00f8v med mere lukkede opgaver. Forvent at de har mere brug for en tydelig proces i opgaven end at svaret er rigtigt eller forkert.<\/p>
I klassens f\u00e6llesskab er det ogs\u00e5 vigtigt at m\u00e6rke efter, hvad barnet f\u00f8ler, at det kan rumme, og s\u00e5 bygge videre derfra. Er der nogen, barnet har det rigtig skidt sammen med, s\u00e5 skal du ikke s\u00e6tte dem til at lave noget sammen. Find nogen, der g\u00f8r barnet tryg, og har barnet isoleret sig, s\u00e5 start ud i det sm\u00e5 med at arbejde to og to fremfor en hel gruppe.<\/p>
Det er ogs\u00e5 afg\u00f8rende at f\u00e5 en dialog op at k\u00f8re med for\u00e6ldrene om dine tanker her. Barnet derhjemme og barnet i skolen kan v\u00e6re vidt forskellige eller ganske ens, og strategierne, I v\u00e6lger for at hj\u00e6lpe barnet, skal passe til det helhedsbillede, I skaber. Desuden er det vigtigt at f\u00e5 luftet mistanken om den h\u00f8je begavelse, hvis I ikke allerede er i dialog om det.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tVi tilbyder individuel vejledning og sparring<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tSt\u00e5r du med et h\u00f8jtbegavet barn i mistrivsel og har brug for sparring og vejledning<\/span><\/a> i, hvordan du bedst hj\u00e6lper barnet, er du altid velkommen til at gribe fat i os.\u00a0<\/p>Kontakt Rikke for at h\u00f8re, hvordan vi kan hj\u00e6lpe.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
Det at v\u00e6re h\u00f8jtbegavet er en anderledes m\u00e5de at v\u00e6re i verden p\u00e5. Det h\u00f8jtbegavede barn ser og opfatter verden anderledes, og det g\u00f8r, at barnet oftest ogs\u00e5 f\u00f8ler sig anderles.<\/p>
Anderledeshed kan fornemmes af b\u00e5de barnet og dets omverden, og det er med til at skabe en s\u00e5rbarhed overfor mistrivsel. For hvis man ikke bliver m\u00f8dt og anerkendt i sin anderledeshed, koster det dyrt p\u00e5 selvv\u00e6rdet.<\/p>
Ligesom andre b\u00f8rn kan man let se en tendens til at reagere enten udad eller indad p\u00e5 mistrivslen. Udadtil kan det s\u00e6rligt v\u00e6re ironien eller sarkasmen, der f\u00e5r lov at fylde for at holde de andre p\u00e5 afstand.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
Tegn p\u00e5 mistrivsel hos den h\u00f8jtbegavede elev:<\/p>
- Giver op efter 1. fors\u00f8g, underyder ved rutine- og repetitionsopgaver, er ligeglade.<\/li>
- Er ironiske eller sarkastiske, til tider direkte nedladende.<\/li>
- Er rastl\u00f8se, har sv\u00e6rt ved at sidde stille, forstyrrer andre.<\/li>
- Bliver mentalt udmattede og stresser sig selv.<\/li>
- Er st\u00e6dige og ufleksible.<\/li>
- Har et skr\u00f8beligt ego og er ekstremt f\u00f8lsomme overfor kritik.<\/li><\/ul>
Derudover g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig de typiske tegn p\u00e5 mistrivsel hos b\u00f8rn, som du blandt andet kan f\u00e5 et overblik over hos Psykiatrifonden her<\/span><\/a>.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t \n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvad kan der ske i undervisningen, n\u00e5r man mistrives som h\u00f8jtbegavet?<\/h4>
Det ses ogs\u00e5, at de h\u00f8jtbegavede elever kan \u2019bide tungen\u2019 af en l\u00e6rer eller klassekammerat i diskussioner og v\u00e6re direkte nedladende. Afh\u00e6ngig af alder kan de verbale konflikter ogs\u00e5 blive fysiske \u2013 s\u00e6rligt hvis barnet ikke f\u00f8ler sig forst\u00e5et eller taget alvorligt i en diskussion, eller hvis modparten f\u00f8ler sig tr\u00e6ngt s\u00e5 meget op i en krog verbalt, at de eskalerer situationen fysisk for at komme ud af den verbale \u2019vold\u2019 fra det h\u00f8jtbegavede barn.<\/p>
N\u00e5r det h\u00f8jtbegavede barn reagerer indad, er det oftest med selvkritik, hvor tendens til perfektionisme virkelig f\u00e5r lov at fylde s\u00e5 meget, at barnet k\u00f8rer sig selv endnu l\u00e6ngere ned. For lige s\u00e5 skarp en tunge barnet kan have udadtil, lige s\u00e5 skarp, og ofte skarpere, er den indvendige stemme rettet mod barnet selv. For i barnets eget hoved er der ingen til at hj\u00e6lpe med at stoppe de nedladende og kritiske tankem\u00f8nstre, f\u00f8r nogen udenfor f\u00e5r \u00f8je p\u00e5, at de er der og kan hj\u00e6lpe barnet i det. \u00a0<\/p>
Attituden kan hurtigt blive ligeglad, st\u00e6dig og m\u00e5ske direkte ufleksibel, hvor barnet kan give lynhurtigt op p\u00e5 alle former for udfordringer, det m\u00f8der. Oftest i en frygt for at erkende fejl eller mangler, der s\u00e6tter sig som kritik p\u00e5 selvv\u00e6rdet: Hvis det ikke var den m\u00e5de, jeg var i gang med at l\u00f8se opgaven p\u00e5, s\u00e5 er m\u00e5den forkert, og s\u00e5 er jeg forkert og dum.<\/p>
S\u00e6rligt det at f\u00f8le sig dum er ganske udbredt blandt de h\u00f8jtbegavede b\u00f8rn i mistrivsel. De ser alt det, de ikke kan, og de f\u00f8ler, at det de faktisk kan og er gode til, er fuldst\u00e6ndig ligegyldigt. De kan hurtigt ende i en sort\/hvid tanke her, hvor de ikke selv er i stand til at se eller anerkende deres zone for n\u00e6rmeste udvikling, men i stedet ser den som alt det, de ikke kan og ikke t\u00f8r g\u00e5 i gang med at l\u00e6re af frygt for at fejle og f\u00f8le sig endnu dummere.<\/p>
I v\u00e6rste fald vil barnet udeblive fra skolen og kan f\u00f8re til skolev\u00e6gring eller sygdom for\u00e5rsaget af mistrivslen. Typisk ses hovedpine, ondt i maven, kvalme og en stor indre uro som de fysiske tegn p\u00e5 mistrivslen.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tAt hj\u00e6lpe barnet ud af mistrivslen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tFor at hj\u00e6lpe det h\u00f8jtbegavede barn skal man fors\u00f8ge at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den underliggende \u00e5rsager til mistrivslen. Oftest vil man kun se symptomerne og reaktioner i enkelte situationer, der d\u00e6kker over en dybereliggende \u00e5rsag. Man skal som fagperson omkring barnet v\u00e6re nysgerrig og anerkendende om, hvad der er p\u00e5 spil for barnet. Barnet skal opmuntres og st\u00f8ttes her.<\/p>
Anderledes typer af opgaver i undervisningen kan v\u00e6re \u00e9n vej frem, men s\u00f8rg for ikke at presse barnet for h\u00e5rdt: Bare fordi du ved, at barnet kan klare den her opgave, er det ikke sikkert, at barnet overhovedet t\u00f8r g\u00e5 i gang med den. M\u00e6rk efter p\u00e5 barnet, hvad det f\u00f8ler, at det kan rumme, s\u00e5 du f\u00e5r sikret gode oplevelser. Hvis barnet stejler p\u00e5 opgaver med rigtige og forkerte svar, s\u00e5 pr\u00f8v med en, der er mere \u00e5ben. Hvis barnet er utryg ved det \u00e5bne, s\u00e5 pr\u00f8v med mere lukkede opgaver. Forvent at de har mere brug for en tydelig proces i opgaven end at svaret er rigtigt eller forkert.<\/p>
I klassens f\u00e6llesskab er det ogs\u00e5 vigtigt at m\u00e6rke efter, hvad barnet f\u00f8ler, at det kan rumme, og s\u00e5 bygge videre derfra. Er der nogen, barnet har det rigtig skidt sammen med, s\u00e5 skal du ikke s\u00e6tte dem til at lave noget sammen. Find nogen, der g\u00f8r barnet tryg, og har barnet isoleret sig, s\u00e5 start ud i det sm\u00e5 med at arbejde to og to fremfor en hel gruppe.<\/p>
Det er ogs\u00e5 afg\u00f8rende at f\u00e5 en dialog op at k\u00f8re med for\u00e6ldrene om dine tanker her. Barnet derhjemme og barnet i skolen kan v\u00e6re vidt forskellige eller ganske ens, og strategierne, I v\u00e6lger for at hj\u00e6lpe barnet, skal passe til det helhedsbillede, I skaber. Desuden er det vigtigt at f\u00e5 luftet mistanken om den h\u00f8je begavelse, hvis I ikke allerede er i dialog om det.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/article>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t \n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tVi tilbyder individuel vejledning og sparring<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tSt\u00e5r du med et h\u00f8jtbegavet barn i mistrivsel og har brug for sparring og vejledning<\/span><\/a> i, hvordan du bedst hj\u00e6lper barnet, er du altid velkommen til at gribe fat i os.\u00a0<\/p>
Kontakt Rikke for at h\u00f8re, hvordan vi kan hj\u00e6lpe.\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t \n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t